Din kurv er lige nu tom!
BASKE
I dag er det 5 år siden vi udgav vores debutalbum. Det er ikke til at forstå.
Når jeg tænker tilbage, bliver jeg helt vildt rørt. Basse og jeg begyndte at lave musik sammen i 7. klasse, vores første sang hed “Makrel” og vi nød det virkelig. Det var spas og løjer.
Jeg husker tilbage på en eftermiddag i torvegården, hvor vi skiftevis råbte ting i mikrofonen 5 minutter af gangen. Jeg har aldrig grint så meget. Jeg troede, jeg skulle dø og jeg fik så ondt i hovedet.
Jeg husker tilbage på den aften, vi skulle til sommerfest. Du viste mig “LAMB” med Brockhampton. Det startede en ild i mig og rørte mig så inderligt. Nu ville jeg lave musik.
Så gik vi på mission sammen. Vi lavede 3 numre som var mindre gode, og en dag slog det klik. Vi lavede noget som vi begge kunne lide, og derefter kunne vi ikke stoppe. Vi lavede 14 numre i streg, og blev enige om at det var nok til et debutalbum. Det var en kamp at beholde dem, men vi stod fast på vores principper.
Og derfor er i dag en speciel dag for mig.
Når jeg bliver nervøs, føler mindreværd eller mangler troen på mig selv, tænker jeg tilbage på netop den dag for 5 år siden. Den dag hvor vi troede på os selv.
Den dag der gør, at vi ligemeget hvad der sker, allerede har vundet.
Den dag vi udgav albummet.
Lynhurtigt efter udgivelsen var vi hooked. Vi besluttede os for at blive ved med at udgive musik indtil det ville lykkes. Lykkes med hvad ved jeg ikke, men jeg tror det handlede om at kunne blive musikere med egne koncerter, egne fans og egne øjeblikke at se tilbage på.
Det har vi til dels lykkedes med. Men vi er slet ikke færdige. Vi mangler stadig at ankomme i helikopter til vores eget show 😉 Til det er der lidt vej.
Men vi tror på det og har ild i øjnene. Selvom vi ikke altid får lavet et album og 14 sange på 2 måneder, så er vi pisse seje.
Jeg glæder mig til at flere folk skal blive en del af det, og jeg glæder mig til det lykkes. Mest af alt glæder jeg mig til at opleve det hele med dig, Basse.
Tak for oplevelserne og for dem, der kommer. Et sidste tak til alle jer, der har gjort det sidste 5 år så specielle. Vi har fået så mange nye venner og minder for livet. TAK!<3











Skriv et svar